Få gardiner på mål med hurtig levering
Nogle gange skal det gå hurtigt med at få nye gardiner. Måske er du lige flyttet, har gjort et rum i stand eller har et vindue, hvor de færdige standardstørrelser ikke passer helt.
Her kan Xpress-gardiner være en god løsning. Du vælger mellem rullegardiner og plisségardiner og angiver den ønskede bredde, så gardinet bliver produceret efter dit mål. Gardinerne sendes inden for 2-5 hverdage.
Xpress kombinerer dermed nogle af fordelene ved gardiner på mål med kort leveringstid. Det er en enkel løsning til dig, der selv vil måle op, bestille online og montere gardinerne.
Når nye gardiner ikke kan vente
Der kan være mange grunde til, at du ikke ønsker at vente for længe på nye gardiner. Måske er du lige flyttet ind og har brug for hurtigt at skærme af for sol og indkig. Det kan også være, at du er ved at lægge sidste hånd på en renovering og gerne vil have rummet helt færdigt.
Måske får du overnattende gæster med kort varsel og vil gerne gøre gæsteværelset klar. Eller du har ganske enkelt et vindue, hvor de færdige standardstørrelser ikke passer, og vil gerne have en løsning hurtigt.
I de situationer kan Xpress-gardiner med hurtig levering være en praktisk mulighed. Du kan vælge mellem forskellige rullegardiner og plisségardiner og få gardinet produceret efter dit breddemål og sendt inden for 2-5 hverdage.
Xpress-sortimentet giver dig ikke helt de samme valgmuligheder som det øvrige sortiment af gardiner på mål. Til gengæld får du en enkel løsning med udvalgte gardintyper, farver og funktioner – og en kort leveringstid.
Vælg mellem rullegardiner og plisségardiner
Xpress-sortimentet omfatter både rullegardiner og plisségardiner.
Rullegardiner har et enkelt udtryk og er en praktisk løsning i mange af hjemmets rum. Afhængigt af modellen kan du vælge mellem forskellige farver og lysdæmpende eller mørklæggende væv.
Plisségardiner giver et let udtryk med deres karakteristiske folder. Xpress-sortimentet omfatter også mørklæggende enkeltlagsplisségardiner. Her er selve vævet mørklæggende, men fordi snorene løber gennem små huller i stoffet, kan der trænge en smule lys igennem.
Ønsker du eksempelvis dobbeltlagsplissé, elektrisk betjening eller flere muligheder for at tilpasse gardinet, kan du i stedet se nærmere på JYSKs øvrige sortiment af gardiner på mål.
Sådan bestiller du Xpress-gardiner
Det er nemt at bestille Xpress-gardiner online. Først vælger du, om du ønsker et rullegardin eller plisségardin. Derefter vælger du blandt de tilgængelige farver, væv og funktioner og indtaster det ønskede breddemål.
Det er vigtigt at måle vinduet korrekt op, inden du bestiller. Her på hjemmesiden finder du en trin-for-trin-guide til opmåling, som hjælper dig med at finde det rigtige mål til dit gardin.
Når du har færdiggjort din bestilling, bliver gardinet produceret efter det angivne breddemål og sendt inden for 2-5 hverdage.
Du kan vælge gratis levering til en valgfri JYSK-butik eller gratis levering til en GLS Pakkeshop.
Xpress eller andre gardiner på mål?
Hvilken løsning du skal vælge, afhænger af dine behov. Xpress er et godt valg, hvis kort leveringstid er vigtig for dig, og du kan finde den ønskede gardintype, farve og funktion i Xpress-sortimentet.
Ønsker du flere muligheder for eksempelvis væv, betjening og funktioner, kan du vælge blandt øvrige gardiner på mål. Her finder du blandt andet elektriske gardiner, som kan betjenes med fjernbetjening eller via en app.
Vil du gerne have personlig rådgivning og professionel opmåling hjemme hos dig, kan du i stedet bestille et gratis og uforpligtende besøg af gardinbussen. Xpress-gardiner tilbydes ikke gennem gardinbussen.
På den måde kan du vælge den løsning, der passer bedst til både dit vindue, dit behov og hvor hurtigt du ønsker dine nye gardiner.