Søvn og lys hænger tæt sammen
Et mørkt soveværelse kan være med til at skabe gode rammer for din nattesøvn. Lys er nemlig et af de signaler, kroppen bruger til at regulere døgnrytmen. Når det bliver mørkt, stiger kroppens produktion af søvnhormonet melatonin, mens lys omvendt signalerer, at det er tid til at være vågen.
Her kan mørklægningsgardiner gøre en forskel. De begrænser lyset udefra og gør det lettere at skabe et mørkt og roligt soveværelse – også når solen står tidligt op.
Mørklægning er dog ikke kun relevant i de lyse sommermåneder. Gadelygter, billygter og andet lys udefra kan genere året rundt. Med mørklægningsgardiner kan du selv styre, hvornår du vil lukke lyset ude.
Vælg gardiner med mørklægning, der passer til dit rum
Hos JYSK finder du flere typer mørklægningsgardiner, og den rette løsning afhænger blandt andet af vinduet, rummet og det udtryk, du ønsker.
Her får du et overblik over nogle af mulighederne:
- Rullegardiner med mørklægning er en enkel og klassisk løsning, som passer til mange forskellige vinduer. De fås i flere farver og kan også vælges med elektrisk betjening.
- Plisségardiner med mørklægning giver et blødere udtryk og fås i forskellige varianter. Vælger du dobbeltlagsplissé med honeycomb-konstruktion, løber snorene inde i gardinet, så der ikke er synlige snorehuller i stoffet.
- Lamelgardiner med mørklægning er særligt velegnede til store vinduespartier. Lamellerne kan drejes, så du kan regulere lyset, eller trækkes til siden, når du ønsker at åbne op for vinduet.
Mørklægningsgardiner er særligt oplagte i soveværelset og på børneværelset, men kan også være praktiske på hjemmekontoret eller i et rum, hvor du gerne vil se film uden generende lys udefra.
Mørklægning på mål kan give et bedre resultat
Hvis du gerne vil have så mørkt et rum som muligt, har gardinets størrelse og placering stor betydning. Selv et mørklæggende stof kan lukke lys ind langs siderne, hvis gardinet ikke passer godt til vinduet.
Med mørklægningsgardiner på mål bliver gardinet fremstillet efter dit vindue. Det er især en fordel, hvis vinduet ikke passer til de almindelige standardstørrelser, eller hvis du har særlige ønsker til placering og udtryk.
Vær dog opmærksom på, at et mørklægningsgardin ikke nødvendigvis betyder, at rummet bliver 100% mørkt. Der kan stadig komme lys ind omkring gardinet, og derfor har både gardintype og montering stor betydning for resultatet. Ønsker du at skærme endnu mere af for lyset, kan du eksempelvis kombinere mørklægningsgardinet med tætte stofgardiner yderst. Det giver samtidig et blødt og hyggeligt udtryk i soveværelset.
Gør det nemt med elektriske mørklægningsgardiner
Vil du have ekstra komfort i soveværelset, kan du vælge elektriske gardiner. Mange mørklægningsgardiner på mål kan fås med motor, så du nemt kan åbne og lukke dem uden at betjene gardinet manuelt.
Afhængigt af løsningen kan gardinerne betjenes med fjernbetjening eller via en app. Det betyder, at du eksempelvis kan åbne mørklægningsgardinerne om morgenen, uden at du behøver at stå ud af sengen – eller betjene gardinerne fra sofaen, når du vil skærme af for solen eller se film.
Elektrisk betjening er også praktisk ved store eller højt placerede vinduer, hvor gardinerne kan være svære at nå. Samtidig får du et enkelt udtryk uden synlige betjeningssnore eller kæder. På den måde kombinerer elektriske gardiner funktion, komfort og et stilrent udtryk.
Find mørklægningsgardiner, der passer til dit soveværelse
Hos JYSK kan du bestille mørklægningsgardiner på mål og vælge mellem forskellige gardintyper, farver og betjeningsmuligheder. Du kan bestille online, hvis du selv vil måle op og sammensætte din løsning.
Har du brug for gardinerne hurtigt, kan du også se nærmere på udvalgte mørklægningsgardiner i Xpress-sortimentet, hvor gardinerne sendes inden for 2-5 hverdage.
Vil du gerne have hjælp til at finde den rette løsning, kan du bestille et gratis og uforpligtende besøg af gardinbussen. Her får du personlig rådgivning hjemme hos dig, hvor en gardinekspert kan se på vinduerne, foretage opmåling og hjælpe dig med at vælge gardiner ud fra dine ønsker, dit soveværelse og dit budget.