Rengøring af dine gardiner

Sådan holder du dine gardiner pæne

 

Med god vedligeholdelse kan dine gardiner bevarer farve, form og funktion i lang tid.


Her får du enkle tips til rengøring og pleje, så du kan passe godt på dine gardiner og sikre, at de forbliver pæne og velfungerende.
 

Følg rådene, og giv dine gardiner den bedste behandling.
 

 

img
img

Tips til at holde dine gardiner pæne og velfungerende

 

  • Rengør gardinerne jævnligt:
    Regelmæssig rengøring forlænger gardinernes levetid og bidrager til et sundt indeklima.
     
  • Følg vaskeanvisningerne:
    Følg altid de anbefalede vaskeinstruktioner for din gardintype, så materialet bevarer både form og farve.
     
  • Undgå syreholdige rengøringsmidler:
    Brug i stedet milde produkter.
     
  • Undgå skader på motoriserede gardiner:
    Hold motor og elektronik fri for vand og stærke rengøringsmidler. Aftør forsigtigt med en tør eller let fugtig klud.
     
  • Når du pudser vinduer:
    Spray vinduesrens på en klud i stedet for direkte på ruden for at undgå stænk på gardinerne.
     

Lamelgardiner

 

Sådan passer du på dine lamelgardiner:

 

  • Støv fjernes med en blød børste eller en fjerkost.
     
  • Du kan også støvsuge forsigtigt langs lamellerne med et børstemundstykke på lav styrke.
     
  • Hvis lamellerne er meget snavsede, kan du tørre dem af med en hårdt opvredet klud uden rengøringsmidler.
     
  • Nogle lamelgardiner kan rengøres i et vandbad, men det afhænger af materialet. Tjek altid vaskeanvisningen, inden du vasker.
     

Fjern krøller fra lamellerne:

Hvis dine lameller ikke hænger pænt og et blevet lidt krøllet, kan du prøve at glatte dem ud med en føntørrer. Hvis det ikke hjælper, kan du stryge dem forsigtigt. 
Tag lamellen af og stryg på bagsiden af vævet. 
 

OBS! Lameller med mørklægning skal stryges forsigtigt på forsiden af vævet.
 

 

img

Rullegardiner

 

Sådan passer du på dine rullegardiner:
 

  • Brug en blød børste eller fjerkost til at fjerne støv.
     
  • Støvsug forsigtigt med et børstemundstykke på lav styrke.
     
  • Fjern små pletter med en hårdt opvredet klud uden rengøringsmidler.
     
  • Ved større pletter kan du tilsætte lidt flydende, skånsomt vaskemiddel (f.eks. uldvask) til vandet.  
  • Undgå direkte kontakt med vand på metalliserede bagsider, da det kan beskadige belægningen.

Plisségardiner

 

Sådan passer du på dine plisségardiner:

 

  • Støv gardinerne af med en blød børste eller støvsug forsigtigt med et børstemundstykke. På den måde rengør du mellem folderne uden at beskadige stoffet.
     
  • Fjern pletter med en klud opvredet i lunkent vand uden rengøringsmidler. Tør efter med en ren, tør klud og gentag om nødvendigt.
     
  • Brug gardinet dagligt:
    Træk gardinet helt op mindst én gang om ugen for at bevare plisseringernes form.
     
  • Hvis det ikke er nok, træk gardinet helt ned og spray det let med en vandforstøver. Gentag derefter trin 1. Lad gardinet lufttørre i spænd i et par dage, eller brug en hårtørrer på middel varme og lad det hænge i én til to dage.
     
  • Værd at vide:
    Undgå at bøje, folde eller krølle plisségardinet, da det kan ødelægge plisseringerne.
     

Se udvalgte produkter

Træpersienne 25mm Brun bambus
- 30%
Træpersienne 25mm

Brun bambus

Både online og i gardinbussen i
fra 765 kr. 1092 kr.

Træpersienne 25 mm – kinesisk bambus  - Brun  

Denne brune træpersienne er en elegant, klassisk og funktionel gardinløsning. Persiennen er fremstillet i kinesisk bambus – et let og formstabilt materiale med et lavere CO2-aftryk end mange andre træsorter. Den fremstilles efter mål i bredder fra 40 til 180 cm og højder fra 50 til 220 cm. 

Træpersienne 25mm Hvid bambus
- 30%
Træpersienne 25mm

Hvid bambus

Både online og i gardinbussen i
fra 765 kr. 1092 kr.

Træpersienne 25 mm – kinesisk bambus  - Hvid 

Denne hvide træpersienne er en elegant, klassisk og funktionel gardinløsning. Persiennen er fremstillet i kinesisk bambus – et let og formstabilt materiale med et lavere CO2-aftryk end mange andre træsorter. Den fremstilles efter mål i bredder fra 40 til 180 cm og højder fra 50 til 220 cm. 

Alupersienne 25mm Mat hvid
- 30%
Alupersienne 25mm

Mat hvid

Både online og i gardinbussen i
fra 707 kr. 1009 kr.

Persienne 25 mm  - Mat hvid  

Denne persienne 25 mm er en elegant, klassisk og funktionel gardinløsning. Den tilpasses præcist til dine vinduers mål, så du får en skræddersyet løsning med perfekt pasform. Persiennen kan fremstilles i bredder fra 28 til 250 cm og højder fra 15 til 300 cm. De smalle lameller giver et let og stilrent udtryk, mens det praktiske design gør det nemt at regulere både lysindfald og privatliv. 

Xpress rullegardin m/motor mørklægning Antracit
Kun online
Xpress rullegardin m/motor mørklægning

Antracit

Sendes inden for 5 hverdage i
fra 1599 kr.

Xpress rullegardin m/motor mørklægning og hvid bundliste fremstilles efter mål i bredder fra 55 til 158 cm og en højde på 175 eller 210 cm. Det er et batteridrevet elektrisk gardin, som betjenes nemt via den medfølgende fjernbetjening eller en app til din smartphone. Det kan monteres i væg, karm eller loft. Gardinet ses her i vores mørklæggende antracit grå farve, som effektivt mørklægger ethvert rum. Med vores Xpress koncept sender vi dit nye gardin inden for 2-5 hverdage.

Stof- og foldegardiner

 

Sådan passer du på dine stof- og foldegardiner:

 

Let rengøring:

  • Fjern støv med en blød børste eller fjerkost.
     
  • Støvsug forsigtigt med et børstemundstykke på lav styrke.
     
  • Fjern små pletter med en hårdt opvredet klud uden rengøringsmidler.
     
  • Brug altid en ren klud for at undgå, at snavs eller sæberester sætter sig i stoffet. 

Stof- og foldegardiner 


Grundig rengøring:

  • Vi anbefaler rens eller nænsom dampning, da almindelig vask kan få gardinet til at krympe.
     
  • Hvis du vælger at vaske gardinet, er det vigtigt altid at følge den medfølgende vaskeanvisning.
     
  • Særligt sarte vævstyper kan med fordel vaskes i hånden i et badekar.
     
  • Ved vask i maskine: 
    Brug det mest skånsomme program eller uldvask ved max. 30 grader. Sørg for høj vandstand og undgå kraftig centrifugering.  
     
  • Lad gardinerne dryptørre – de må ikke tørres i tørretumbler.
     
  • Hæng gardinerne op i deres naturlige folder under tørring, og brug evt. et bånd for at holde formen.
     
  • Hvis nødvendigt, kan gardinerne dampes eller stryges forsigtigt ved lav varme (max. 110 grader).

Aluminiumspersienner - let rengøring

 

Sådan passer du på dine alu-persienner:


Let rengøring:

  • Brug en blød børste eller fjerkost til at fjerne støv.
     
  • Støvsuge forsigtigt med et børstemundstykke eller en persiennebørste.
     
  • Hvis du bruger en støvsuger, skal persiennen lukkes med oversiden indad. Start øverst, og støvsug fra side til side hen over lamellerne.
     
  • Ved let snavs på gardinet, kan du tørre det af med en hårdt opvredet blød klud fugtet med lunkent vand.
     
  • Er vand ikke nok, kan du bruge lidt mild sæbe i vandet. Tør efter med en ren, tør klud. 
     

Aluminiumspersienner - grundig rengøring


Sådan passer du på dine alu-persienner:


Vask med svamp:

  • Fjern persiennen fra beslagene, og tag endekapperne af underlisten.
     
  • Hæng persiennen op på en krog i badeværelset eller udenfor
     
  • Vask forsigtigt den ene side med en blød svamp dyppet i lunkent vand med mild sæbe. Drej derefter persiennen og vask den anden side.
     
  • Skyl sæben grundigt af med koldt vand. Tilsæt eventuelt lidt afspændingsmiddel i skyllevandet for at undgå kalkpletter.

Vandbad som alternativ metode: 

  • Læg persiennen i lunkent sæbevand i et kar eller brusekabinen - undgå at bukke lamellerne.
     
  • Sørg for, at lamellernes bagside vender opad, og lad persiennen ligge udfoldet.
     
  • Hæng persiennen til tørre på en krog eller et stativ. For en pæn, kalkfri finish kan du spraye med afspændingsmiddel, inden den tørrer helt.
     

 

Vi sender 3-20 hverdage efter bestilling

 

Kvalitet til skarpe priser

 

Gardiner efter dine mål

inspirations billede
inspirations billede
inspirations billede
inspirations billede

Kundeservice står klar til at hjælpe dig

 

For at dine gardiner kan holde sig flotte og funktionelle i mange år, er regelmæssig pleje vigtig. Ovenfor har vi samlet vores bedste tips – både generelle råd og specifikke vejledninger for hver gardintype – så du nemt kan komme godt i gang.

 

Vær opmærksom på, at rengøring af gardiner altid er på eget ansvar. Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte JYSK kundeservice på kundeservice@jysk.com 
eller på telefon 7080 8190 – vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag 9-19 og lørdag 9-16.